Kirkeklokker

Hagested Kirke har to klokker. Den største er fra årene omkring 1350-75 og lavet af den kendte klokkestøber Oluf Henriksen Kegge. Den har en diameter på cirka 106 cm.

Af flere omgange i løbet af 1500- og 1600-tallet fandt flere konger på at opkræve ‘klokkeskat’. De middelalderlige klokker var lavet af særlig hårdt ‘klokkemalm’, som også egnede sig fortrinligt til kanoner. Og da Danmark ustandseligt lå i krig med nabolandene, måtte kirkerne altså bidrage til krigene ved at aflevere deres klokker. Hagested Kirke måtte aflevere to klokker i 1528.