13/08/2026 0 Kommentarer
Hånd & Ånd
Hånd & Ånd

Kirkens kreative mødested
Workshop i Boro: Japansk broderi til reparation og forskønnelse
Du lærer nemme Sashiko broderisting til at arbejde med japansk lap-på-lap-udtryk.
Her vil du blive introduceret til en enkel tilgang til udtryksfuld reparation (visible mending) eller forskønnelse af tøj fx bukser eller skjorter. Det kan også bruges på tasker, til VægVærker, bogmærker og andet.
Du behøver ikke medbringe andet end motivation for håndarbejde, vi sørger for alle materialer. (Der vil være en rigtig god bunke stofrester fra genbrugssamlingen, som man kan bruge løs af).
Men hvis du har et stykke tøj, du gerne vil reparere eller forskønne, så medbring det gerne. Dog skal det gerne være fastvævet bomuld, eller blot med ganske lidt stræk i. Hvis du medbringer tøj af meget kraftig denim, så anbefales det, at du også medbringer håndfingerbøl af læder.
Alle kan være med – nybegyndere indenfor broderi og håndarbejde, såvel som øvede.
OBS! Workshoppen varer 3 timer. Det vil sige fra 16.30 til 19.30.
Vi sørger for lidt let spiseligt undervejs.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, og der er tilmelding herunder. Maks 20 pladser.
Tilmeldingen lukker automatisk, når pladserne er fyldt.
Kommentarer