26/08/2026 0 Kommentarer
Mindre forbrug - større trivsel: Foredrag v/ Toke Haunstrup
Mindre forbrug - større trivsel: Foredrag v/ Toke Haunstrup

Større trivsel med mindre forbrug: Hvornår har vi fået nok?
Er lykken gods og guld? Store huse, ferierejser, røde bøffer og firhjulstrækker i carporten? Eller findes der en anden form for lykke baseret på tilstrækkelighed?
Dette foredrag beskriver forbrugets rolle i hverdagslivet og dets betydning for vores trivsel. Med udgangspunkt i forskningen og samtaler fra min cykeltur gennem Danmark – og i dialog med foredragets tilhørere – gøres der betragtninger over, hvad det gode liv er, og hvordan vi kan skabe et samfund, hvor vi kan leve godt uden samtidig at undergrave klodens klima og biologiske mangfoldighed. I fremtidens bæredygtige samfund er det nødvendigt at skelne mellem det gode livs grundlæggende materielle behov og forbrugssamfundets skabte begær efter mere af alt. Forskningen og mine samtaler fra cykelturen viser, at tilstrækkelighed i forbruget kan være en vej til en ny form for rigdom målt i tid, mening og fællesskaber for mennesker inden for klodens økologiske grænser.
Toke Haunstrup Bach Christensen forsker i hverdagsliv og grøn omstilling ved Aalborg Universitet
Kommentarer