18/02/2026 0 Kommentarer
Foredrag: Sangene synger i os
Foredrag: Sangene synger i os

Sangene synger i os: Salmeforedrag ved Holger Lissner
En af Danmarks allermest sungne salmedigtere, Holger Lissner, lægger af og til vejen forbi Udby og Hørby kirker til gudstjeneste, og nu har han sagt ja til at holde et salmeforedrag hos os.
Salmer følger os gennem livet. Vi synger dem i skolen, i kirken og ved livets store øjeblikke – både de glædelige og de svære. De gamle salmer giver tryghed og noget at holde fast i. Samtidig har vi brug for nye salmer, der med nutidens sprog og toner kan sætte ord på tro, håb og livserfaringer på en måde, der føles nærværende og vedkommende.
Holger Lissner vil præsentere nogle af sine egne salmer, fortælle om tankerne bag dem og lære os melodierne, så vi kan synge dem sammen – og måske genkende os selv i dem.
Fredag den 29. maj kl. 19.00 i konfirmandstuen ved Udby Kirke. Gratis og ingen tilmelding.
Kommentarer