09/10/2025 0 Kommentarer
Barselscafe i efteråret
Barselscafe i efteråret
# Nyheder

Barselscafe i efteråret
Udby Kirkes barselscafe er et mødested for dig, der er på barsel eller hjemmepasser mindre børn. Til nogle af cafeerne er der inviteret gæster, som leder os i hyggelige babyegnede aktiviteter - fx babysalmesang og -massage, eller som fortæller om babyrelevante emner - fx om læsning med småbørn eller om, hvordan man kan bruge ’babytegn’ i samværet med sit barn. Andre gange er der korte oplæg om traditioner eller højtider. Fælles for alle cafedage er, at der er kaffe og te på kanderne og morgenbrød på tallerknerne.
Cafeerne ligger i forløb af syv-otte gange af cirka to timer - 10.00-12.00, og man melder sig til et forløb og ikke til hver enkelt cafe.
Plan for kommende cafeer:
23. oktober: Opstart / Kaffe og morgenbrød
30. oktober: Mor-Yoga v/ Kristina Petersen ’Yoga Atelieret’
6. november: Kaffe og morgenbrød
13. november: ’Det beroligende åndedræt’ v/ åndedrætsterapeut Lea Jensen
20. november: Kaffe og morgenbrød
27. november: Babykoncert v/ musiker Therese Ardorjan Ankjær
4. december: Kaffe og morgenbrød
12. december: Afslutning / Kaffe og morgenbrød
Adressen er Udby Kirke, Udby Kirkevej 2, 4300 Holbæk.
Gratis, men tilmelding til forløbet: https://forms.churchdesk.com/f...
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejder Ane K. Kjærsgaard på ankk@km.dk eller 60154241.
Kommentarer