Barselscafe - efterår 2026

Barselscafe - efterår 2026

Barselscafe - efterår 2026

# Nyheder

Barselscafe - efterår 2026

Udby Kirkes barselscafe er et mødested for dig, der er på barsel eller hjemmepasser mindre børn. Til nogle af cafeerne er der inviteret gæster, som leder os i hyggelige babyegnede aktiviteter - fx babysalmesang og -massage, eller som fortæller om babyrelevante emner - fx om læsning med småbørn eller om, hvordan man kan bruge ’babytegn’ i samværet med sit barn. Andre gange er der korte oplæg om traditioner eller højtider. Fælles for alle cafedage er, at der er kaffe og te på kanderne og morgenbrød på tallerknerne.

Cafeerne ligger i forløb af syv-otte gange af cirka to timer - 10.00-12.00, og man melder sig til et forløb og ikke til hver enkelt cafe.

Adressen er Udby Kirke, Udby Kirkevej 2, 4300 Holbæk.

Gratis, men tilmelding til forløbet herunder.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejder Ane K. Kjærsgaard på ankk@km.dk eller 60154241.

Program fra efterårsferien og frem til jul

22/10: Velkomst og intro - kaffe og morgenbrød
29/10: Babykoncert v/cellist Therese Adorjan Ankjær
5/11: Lidt om allehelgen
12/11: Lidt om mortensaften
19/11: Barnets sanser v/ergoterapeut Tine Skifter
26/11: Den første læsning v/børnebibliotekar Trine G. Prag fra Holbæk Bibliotek
3/12: Lidt om advent
10/12: Afslutning - kaffe og morgenbrød

Tilmelding til barselscafeen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed