Den kalkmalede præsterækketavle sad oprindeligt på korets nordvæg, men blev i 1975 ’trukket af’, konserveret og placeret på sin nuværende plads i tårnet. Noget af den latinske tekst lyder i oversættelse:

Velvillige læser, hvis du har trang til navnene på de præster, som, efter den kristne religions renselse for papismens skum og lærens smudsige og vidtløftige vildfarelser, ved dr. M. Luthers hjælp år 1517 har prydet det genoprettede embede ved de to efterhånden oprettede kirker i Hagested og Gislinge med guddommelig bistand, så kan dette maleri tilfredsstille din trang.

13 præster fra reformationen og frem til 1753 er skrevet på tavlen. Hvorfor man holdt op med at tilføje præster på tavlen, ved vi ikke.

Se kirkens præsteliste